Vi donerer til Aarhus hjælper
Share

Hvorfor har vi valgt at støtte Aarhus Hjælper?
Når du køber Sommerlågen, er du med til mere end at opleve de bedste sider af sommer i Aarhus. Du er nemlig også med til at gøre en forskel for dem, der ikke altid har det så let her i byen. For hver solgt kalender donerer vi kr. 10,- til Aarhus Hjælper, som er en lokal, frivillig forening, der i 13 år har støttet socialt udsatte børn, unge og voksne i Aarhus. Hvem er Aarhus Hjælper? Aarhus Hjælper indsamler penge og fordeler dem til konkrete projekter i vores by. I 2025 støttede de blandt andet:
• Det Kreative Værksted, en voksenskole for mennesker med udviklingshandicap • BogSpiloppen, der tilbyder bøger og højtlæsning til 53 daginstitutioner i Aarhus samt særlig støtte til børn i udsatte positioner • Foreningen Skyggebørn, der tilbyder samtalegrupper for børn og unge i sorg • Bokseklubben Aarhus Champs Camp, et fællesskab med plads til alle – uanset baggrund.
Det er den slags projekter, der kan gøre en afgørende forskel for de mennesker, de når. Hvorfor netop dem? Da vi stiftede Sommerlågen, var det vigtigt for os at bidrage positivt og at give noget tilbage til vores by. Aarhus Hjælper arbejder frivilligt lige her, og vi vil gerne støtte deres indsats. Tak fordi du køber Sommerlågen og er med til at gøre en forskel ![]()